NaturFotos

Navn:

Spathodus marlieri

Forfatter:

POLL, 1950

Udbredelse:

Tanganyikasøen

Totallængde:

10 cm

Forplantning:

Mundruger

Artikel

Tekst:

Benny B. Larsen

Publiceret 1. gang:

DCS løsblade, 9/1980

Lagt på nettet:

14-07-2004

Spathodus marlieri

BIOTOP

Klippekyst. Arten opholder sig udelukkende tæt ved bunden, hvor man ser den ligge, hvilende sig på bugfinnerne på en klippeflade og ved mindste tegn på fare, forsvinder den lynhurtigt ind i en klippespalte eller lignende, for senere, efter nøje at have undersøgt om faren er trukket over, at komme frem igen.

VANDFORHOLD

Vandet i Tanganyikasøen er meget klart, og sigtbarheden er ved klippekysten ofte mellem 12 og 15 meter. Temperaturen svinger mellem 24 og 27,5 grader Celsius. Hårdheden ligger omkring 11 dH, Ledningsevnen 540 - 560 microsiemens og pH mellem 8,7 og 9,0.

S.marlieri tåler kun dårligt kraftige ændringer i vandforholdet, så den ABSOLUT nødvendige delvise vandudskiftning må foregå ofte men i småportioner med f.eks. 10 - 15 % udskiftning en gang om ugen.

FODER

I naturen lever S.marlieri af alger og de smådyr, såsom insekter, insektlarver og forskellige krebsdyr, der lever i klippekystens algebevoksning. Dette giver os et godt fingerpeg om at akvaristen bør fodre overvejende med foderemner som daphnier, cyclops, myggel arver og grønsfoder enten i form af tørfoder eller hakket spinat eller lignende.

KENDETEGN

S. marlieri er ikke en fisk med stærke og spraglede farver. Grundfarven er ensfarvet brunlig med et blåligt skær, der tydeligst ses hos den dominerende han. Fordelt over krop og hoved er et antal lyseblå prikker. De næsten gennemsigtige finner har et blåligt skær, og ryg- og gatfinne har en brunorange søm. Yderligere har S. marlieri nogen blåfarvning på læber og gæller. Hos ældre dyr ser man ofte en pukkel på hovedet.

ADFÆRD

S. marlieri er en typisk bundlevende fisk, der, på grund af svømmeblærens mangelfulde opbygning, ikke er nogen god svømmer. Dette er dog heller ikke nødvendigt, da den som sagt altid er i nærheden af et skjul, hvor den lynhurtigt kan komme ind, hvis en fare truer. S. marlieri ligger meget på stenflader eller bunden, og som de fleste bundlevende fisk har S. marlieri en ret flad underside, der udgør en god støtteflade. S. marlieri lever ofte parvis.

FORMERING

S. marlieri er mundrugende, men man ved endnu ikke meget om dens yngel adfærd.

KOMMENTAR

Spathodus marlieri er en sjælden gæst her i landet, men er dog set enkelte gange. Dens tandsæt er, som ses af tegningen, specielt udviklet til at plukke smådyr ud af algebevoksningen og holde fast på disse dyr. S. marlieri er ikke let at holde, og flytningen fra importør til butik og derfra til akvaristen koster ofte livet på en del, så det er klogt at anskaffe sig en mindre flok.

LITTERATUR

Søren Neergaard: Tanganyikacichlider Hans J. Mayland: Cichliden und Fischzucht