© F. Ingemann Hansen

 

Navn:

Amatitlania (Archocentrus) sajica

Forfatter:

BUSSING, 1974

Udbredelse:

Mellemamerika

Totallængde:

9 cm

Forplantning:

Substratleger

 

Artikel

 

Tekst:

Benny B. Larsen

Publiceret 1. gang:

DCS løsblade, 3/1982

Lagt på nettet:

26-07-2004

 

 

 

NAVN

Artsnavnet sajica er sammensat af begyndelsesbogstaverne i Salvador Jimenaz Canossa, som er navnet på direktøren i Library of Congress of Costa Rica, og hvem Bussing ville hædre ved at opkalde arten efter ham.

SYSTEMATIK

Bussing beskrev arten i tidsskriftet REV.BIOL.TROP., 22 (1):29-49 i artiklen "Two new species of Cichlid fishes, C. sajica and C. disquis, from southeastern Costa Rica."

Arten kommer fra den mellemamerikanske stat Costa Rica og findes i floderne Rio Sierpe, Rio Terraba, Rio Esquinas, Rio Jicote, Rio Palo Seco og Rio Rincon. Hannen bliver 12 cm medens hunnen sjældent bliver mere end 7 cm og arten hører dermed til de mindste tidligere Cichlasoma-arten. Sammen med C. nigrofasciatum, C. spilurum, C. centrachum, C. immaculatum, C. septemfasciatum og C. spinossisimum danner de gruppen Archocentrus inden for den tidligere Cichlasoma-slægt. Denne gruppe har en karakteristisk stejl pandeprofil, en ret lille mund og en mere eller mindre tydelig kønsforskel idet hannerne bliver betydeligt større end hunnerne.

KENDETEGN

Normalfarven er nærmest musegrå med et rødligt til violet skær. Af de syv tværbånd er kun det tredie altid synligt, og det danner sammen med den forreste del af længdebåndet et kulsort liggende T, længdebåndet ses kun antydet på- bagkroppen. Man kan ret tidligt se kønsforskel, idet hunnerne får et bredt gult bånd i rygfinnen, medens det er rødt hos hannen. Hannens ryg- og gatfinne er spidst udtrukket og viser tydeligt røde og blå streger og en rød søm foroven i rygfinnen. Hos hunnen mangler de røde farver. Der skal dog nogen tålmodighed til fra akvaristens side, før denne art rigtig viser sine meget smukke farver, idet hannen skal være op imod et år før disse farver rigtigt kommer frem. Den musegrå grundfarve skiftes nu ud med en meget lyseregrå, med et tydeligt blåt skær og der kommer masser af rødt i finnerne.

NATURFORHOLD

A. sajica er en typisk flodcichlide, som udviklingsmæssigt danner et overgangsled mellem de normalt fritlegende cichlasoma-arter og den hulelegende Neetroplus. A. sajica afsætter sine æg på lodrette stenflader elleri loftet på stenhuler, foran hvilke der altid ses en større bunke udgravet grus. Der findes desværre ikke nærmere angivelser over vandforholdene i denne lille cichlides hjemlige vande, men den synes at finde sig godt tilpas i vort normale ledningsvand med hårdhed mellem 10 og 20 dH, en pH på 6,5 - 7,5 og en temperatur på 23 - 26 grader C.

FORMERING

A. sajica er med sin, i forhold til andre Cichlasoma-arter, afvigende legeadfærd et spændende bekendskab i akvariehobbyen. Lige så fredelig den kan være udenfor yngletiden lige så grov og aggressiv bliver den, når først æg og unger skal forsvares. De første tegn på at noget er undervejs viser sig ved at det tidligere omtalte liggende T bliver kulsort og hannens farver intensiveres. Så kommer den hektiske aktivitet med udgravning af sand / grus mellem stenopbygningen for at lave en tilfredsstillende hule. Deres små æg er orange til brunlige gennemsigtige og de klækker efter 3 dage, noget afhængig af vandtemperatur. Der går yderligere 6-7 dage før de bliver fritsvømmende og de, sammen med hunnen, forlader hulen. Hunnen tager sig mest af yngelen, medens hannen hovedsageligt forsvarer territoriet, men hos A. sajica ses dog ret lange "vagtskifter", hvor hannen tager sig af yngelplejen. De forældrepar, jeg har iagttaget, har været meget omhyggelige yngelplejere, som tog sig eksemplarisk af deres unger i 3 - 4 uger med stor ildhu. Ungerne er ikke svære at opfodre, hvis man starter med artemia og knust tørfoder, men de vokser dog ret langsomt og meget uregelmæssigt, der kan være en fantastisk forskel på unger fra samme kuld. Der er yderligere et problem, som først viser sig, når ungerne er 1-1,5 cm store, idet der på dette tidspunkt ofte finder en del uforklarlige dødsfald sted, som i svære tilfælde kan halvere et kuld. I litteraturen omtales disse dødsfald som forekommende ved flytning til et nyt akvarium, men efter mine iagttagelser finder de også sted uden en sådan flytning.

Ved en størrelse af omkring 3 cm viser de tidligere omtalte røde (hanner) og gule (hunner) bånd sig i rygfinnerne, og derefter er det som om hannenrnes vækst tager meget kraftigt, og de bliver ret hurtigt betydeligt større end hunnerne.

AKVARIEFORHOLD

A. sajica kommer fra floder med en ret god vandbevægelse, og dette skal man huske på, når man indretter sit akvarium. Sørg for at bruge masser af runde sten, der danner huler og sprækker, og fyld så mellemrummene ud med fint grus, så fiskene kan få udløb for deres gravelyst i yngleperioderne. Hav en god vandcirkulation og skift 1/3 af vandet hver uge. Arten er rimelig fredelig, men i mindre akvarier bør der være andre fisk til stede, delvis for at aflede hannens interesse lidt fra hunnen og delvis for at parret ikke skal blive alt for sky.

LITTERATUR

Rainer Stawikowsky: "Schwimt in der "Zwergenklasse": C. sajica " i AQUARIUM MAGAZIN nr. 7, 1981.

DCG INFO nr. 11(9) 1980: Cichliden von A - Z.